Hvis du har en ”kronisk” eller “livstruende” sygdom, vil kostændringer højst sandsynlig være en nødvendig del af processen frem til selvhelbredelse.
Det fysiske og psykiske hænger sammen, det er der ingen tvivl om. Derfor kan du sjældent undgå at se på din kost, når kroppen skal helbrede sig selv for sygdom. Ligeledes kan du sjældent gå uden om det psykiske, hvis du vil til bunds i sygdommen.
Selvhelbredelse er både fysisk og psykisk
I vores optik er redskaberne til selvhelbredelse cirka 70 % psykiske og 30 % fysiske (kost og bevægelse). Hvis du har et meget følsomt fordøjelsessystem, så kan det fysiske udgøre 50 %. Hvis du f.eks. ikke kan optage næring i kroppen pga. diverse allergier, er det svært at helbrede cellerne, uanset hvor meget psykisk arbejde du gør.
Mad skjuler følelser
Det kan være svært ved at stoppe med at drikke kaffe, spise slik og hvede, overspise, spise sukker, spise mælkeprodukter, drikke rødvin etc. Ofte er det fordi, vi ikke har lyst til at mærke de følelser, der gemmer sig bag maden. Her kommer Journey perfekt ind med det simple budskab, at du skal give dig selv tid og ro til at mærke de følelser og beskeder, som kommer frem. Når du gør det, så kommer kostændringerne næsten helt af sig selv.
Når du begynder at spise mere sundt, så vil du komme til at mærke dig selv tydeligere. Det er som at tage et beskyttende lag af hver gang, du fjerner usund mad. Du vil stå tilbage mere åben og ren. Når du spiser sund mad, kan du ikke længere skjule dig fra dine egne følelser, så du bliver nødt til at forholde dig til dig selv, ”rydde op” og give slip. Når du spiser sund mad, kommer du lettere ind til kernen af dig selv.