Om Marianne

Jeg er certificeret Journeyterapeut og certificeret underviser i jouneymetoden af Brandon Bays. Jeg har arbejdet med journeymetoden i 15 år og har udover den grundlæggende journeyuddannelse stort set taget alle overbygningskurser på journeyuddannelsen, hvilket har givet mig en dyb erfaring med metoden og dens magiske egenskaber.

Når jeg arbejder ud fra lyset i mig selv, der er koblet op på den højere guddommelig visdom, så kan denne metode skabe dybe transformationer. Jeg skal altid huske mig selv på, at det ikke er mig, som arbejder, men det er den højere guddommelige visdom, som arbejder igennem mig.

Jeg er tidligere uddannet cand. scient og naturvejleder. Jeg elsker at være i naturen og kobler derfor tit natur og terapi. Om sommeren har jeg mine sessioner i Terapihaven på Køge Fælles Jord og bruger også meget tid i naturen.

 

Journey terapeut

Jeg er uddannet journey terapeut af Brandon Bays i England (2010-2013). Journey uddannelsen forløber over ca. 2 ½ år, hvor man det  første 1½ år tager kurser og det sidste år laver 40 casestudies med klienter og beskriver dem skriftligt. Uddannelsen er meget dybdegående og på det nærmeste magisk.

Jeg blev officielt godkendt af Brandon Bays som underviser i Journey metoden i februar 2015. Læs mere om det internationale journey kursus her og læs mere om det danske indre rejse kursus her.

Journey overbygning

  • Nytåret 2013/2014:  3 ugers spirituel fordybelses rejse med Brandon Bays og Kevin Billett i Indien. Denne rejse var i sandhed livstransformerende og gør, at jeg i dag føler, at jeg ikke behøver at søge længere, jeg har fundet det, jeg tidligere søgte.
  • 2014:  Journey-overbygning: Masterclass i Enneagrammet, hos Brandon Bays og Kevin Billett. Denne overbygning går i dybden med enneagrammet og ego-mønstre.
  • 2015:  Kursus i England og officielt godkendt som underviser af journeymetoden i Danmark.
  • 2017-2018:  Journey-overbygning: Authentic Greatness hos Journey International – Kevin Billett. Denne overbygning går i dybden med journeyarbejdet indenfor det at være 100 % autentisk i forhold til det sjælen viser. Det at kunne mærke, turde gå og leve det, som sjælen er og viser.
  • 2018:  Journey-overbygning: Life Coach Training, som er en videreudvikling af journeyterapien, hvor Kevin Billet laver en forkortet og lige til terapiform udfra journey metoden.

Underviser og efteruddannelse

2015- 2022 Kørt kurset Journey experience (grundkursus i journeyterapi) samt Ro og nærvær i naturen for sygemeldte fra jobcentret

2015- 2022 Unge på kontanthjælp i aktivering på Køge Fælles Jord

2020  100 timer Yogalæreruddannelse hos Simon Krohm

2024  Professional Healer Træning hos Robert Peng i USA: 14 dages kursus i Qigong healing og meditation, som Robert har lært af sin Master, Xiao Yao, en legendarisk munk med ekstraordinær healingskapacitet.