Et nyt liv uden angst

Journey har ændret mit liv radikalt og det på kun en eneste session, hvilket jeg havde troet umuligt.

Hele mit liv har angsten ligget på lur.

Min opvækst i de tidlige 50’ var mildest taget noget ualmindelig, idet jeg som spæd var syg og indlagt på børnehospitalet Fuglebakken og derefter sendt på sanatorium. Under indlæggelsen måtte min familie ikke besøge mig, fordi jeg blev meget ked af det, når de forlod mig. Under en del af indlæggelsen var jeg isoleret fra andre og oplevede kun selskab, når jeg skulle håndteres, ja håndteres, for sådan blev oplevelsen.

På sanatoriet fik jeg få besøg og da jeg kom tilbage til min familie var jeg 4½ år og fremmed for familien og jeg fremmed for dem.

Gennem barndommen var der svigt på svigt, selv om min familie gjorde deres bedste, og jeg var meget ensom som barn og teenager.

Jeg gik til kontrol for sygdommen nogle år og måtte igennem en del fysiske overgreb i den forbindelse.

Dette blot for at forklare baggrunden for angsten.

Lang historie kort: I ’89 døde min mand af sygdom og siden da var det krumspring på krumspring for at klare dagen og vejen med to børn.

Jeg begyndte at arbejde selvstændigt, men i 2011 brændte jeg sammen og måtte søge læge samt kontanthjælp.

Min daværende læge skrev inden for de første to minutter en recept ud på antidepressiv medicin trods mine protester, jeg var ikke deprimeret, men meget, meget stresset.

Under ”samarbejdet” med Jobcentret brød angsten ud i lys lue og den blev invaliderende, så invaliderende at jeg i slutningen af 2013 blev godkendt til førtidspension dog ikke uden en del sværdslag og meget nedværdigende behandling..

Jeg kunne ikke gå væk fra hjemmet uden at ryste og få kvalme og kunne stort set ingen steder være hjemmefra uden at skulle finde rolige steder at sidde ned.

Det var ikke engang muligt for mig at købe ind, det måtte jeg have hjælp til, selvom der er indkøbsmulighed tæt ved mit hjem. Offentlig transport var heller ikke en mulighed medmindre jeg havde en person med.

Efter en oplevelse hjemmefra skulle jeg bruge 2 – 3 dage i ro hjemme for at komme til hægterne, så stor var angsten.

Lyde blev et mareridt. Lydene kørte i huden på mig og en pludselig lyd gav mig følelsen af at min hud eksploderede. En lyd kunne blive til fysisk smerte. En pludselig bevægelse fik mig til at fare sammen og efterlod mig udmattet og rystet resten af dagen.

Der var ingen energi til de mest basale ting som at lave mad, rydde op, gøre rent mv.

Selvtillid var der ingen af og jeg måtte indstille projektet med at skrive min anden bog, fordi jeg ikke kunne koncentrere mig.

Jeg kunne heller ikke læse, en beskæftigelse som jeg altid tidligere gerne brugte mange timer på dagligt.

Der har aldrig været eventyrlyst i mig som voksen og jeg har aldrig turdet prøve noget, som jeg ikke havde kontrol over, flyve for eksempel. Angsten tog alt der kunne ligne eventyr ud af sejlene.

Der var mange flere udfordringer, men lad dette være nok til at beskrive min tilstand.

Efter et par år på pension kunne jeg møde angsten ansigt til ansigt. Intet kunne være værre end de 50 kg angst jeg slæbte rundt på, på anbefaling kontaktede jeg Marianne Mark og vi blev enige om, at der nok skulle 5 sessions til og vi gik i gang.

Da jeg ikke kunne komme hjemmefra pga. angst foregik vores journey over Skype.

I 1½ time arbejdede vi med angsten og efterfølgende var jeg træt, men mærkede ikke rigtigt noget før min datter fik mig ud at gå en lille tur et par dage efter.

Her opdagede jeg, at jeg var alene, ”skyggen”(angsten) var ikke med og jeg udfordrede den ved at gå ud i det åbne i en park, noget som de senere år havde været umuligt uden at fremkalde angstanfald. Intet kom. Jeg var fri !

Siden da har angsten ikke vist sig. Jeg kan gå ture, købe ind og i det hele taget være på steder, som for bare et par måneder siden var en umulighed.

Der er ved at være overskud nu og lidt eventyrlyst.

Efterfølgende har jeg været på Journey igen, denne gang arbejdede vi med stress og min stresstærskel er blevet væsentligt højere.

Forleden havde jeg fødselsdag og fik en weekendtur til London med min datter i gave. Der følger koncertbilletter med og jeg glæder mig! Sådan virkeligt glæder mig, så det kan føles helt ind i knoglerne, det føles lidt som en forelskelse, bedre kan jeg ikke forklare det.

Vi skal flyve og det føles fint…

Jeg kan kun anbefale Journey og Marianne Mark til alle, som vil arbejde med deres ”dæmoner”, muligvis skal der mere end en Journey til og det kan være hårdt at stå ansigt til ansigt med ens dæmoner, men det kan næppe være værre end at de forfølger dig i dagligdagen.

Irene, Stevns